Det ligner ikke en bund

Udviklingen i S&P 500 har indtil videre udspillet sig præcist som forudsagt af undertegnede: Først en test af det 200 dages glidende gennemsnit, dernæst en kort modstand omkring 1250 som var bunden fra marts, og sidst en accelereret nedtur så snart 1250 punktet blev passeret. Oven i købet har det spillet sig således ud i præcist de to handelsuger som blev forudsagt her i juni. Det store spørgsmål er så: Hvad nu?

Da handelsdagen sluttede i fredags hev jeg grafen for S&P 500 op og lagde mærke til to ting: For det første det tekniske signal som hedder en hammer der tegnede sig i onsdags. En hammer er kaldet sådan fordi den med lidt god fantasi ligner en hammer med et hoved og et håndtag. En hammer signalerer typisk en vending i trend, men som det er tydeligt på kursudviklingen torsdag så kom der ingen vending. At kursfaldet til gengæld var så voldsomt torsdag skyldes massiv likvidering blandt de handlende for at opfylde marginkrav. Når marginkrav skal opfyldes så er der ingenting som holder kursen oppe. Torsdag heller ikke guld, som faldt fra omkring $1680 ned til $1640, og sølv der bemærkelsesværdigt faldt fra $42 ned til $38.5.

Den anden bemærkelsesværdige ting man så torsdag og fredag var et harami cross, som er et andet teknisk signal. Et harami cross betyder også typisk en vending i trend. Fredagen startede ud med marginalt bedre end ventede jobtal, som blev afløst af rygter om at S&P ville nedgradere USA. Op af dagen kom der en ny ”løsning” på seneste eurokrise i Italien, og det fik tilsyneladende markedet til at glemme rygterne om en nedgradering. Euroen steg herefter 0.5% overfor USD, og med svagere dollar følger ofte højere aktiekurser. Samtidig er markedet helt nede i en RSI på 23.90, hvor 30 er grænsen for oversolgt. Endelig har nogle firmaer sat gang i tilbagekøbsprogrammer, hvor de bruger deres overskydende likviditet til at opkøbe egne aktier, og så er der jo selvfølgelig Bernanke jokeren på tirsdag.

Grundet disse faktorer var jeg selv parat til at tage fredagens harami cross alvorligt. Jeg havde herefter ventet et svagt rally op til en test af det 200 dages glidende gennemsnit, som er den blå linje på figuren, og herefter et nyt fald ned til 1130. Men lige efter markedets lukketid droppede S&P bomben: Amerikanske statsobligationer nedgraderet fra AAA til AA+. Ydermere er Federal Reserve også blevet nedgraderet til AA+. S&P havde oven i købet den frækhed at fastholde USA på negative outlook, med trusler om yderligere nedgradering til AA, hvis ikke landet opfylder nogle meget specifikke krav i løbet af det næste års tid. Wow!

En lidt mindre udbredt historie er at også det kinesiske Dagong Global bureau fredag nedgraderede USA fra A+ til A.

De ekstra låneomkostninger som grundet nedgraderingen påføres USA svarer til 1% af deres GDP. Når de samtidig skal igang med at skære offentlige udgifter med noget der ligner 1.5-2% af GDP hvert år, så er det altså virkelig noget der trækker tænder. Når man samtidig ser på, at første kvartals GDP vækst i USA var på 0.4%, og andet kvartal på 1.3%, så synes det nu sikkert at USA’s GDP vækst i det næste stykke tid vil være fuldstændig udslettet af besparelser og låneomkostninger. Efter to kvartaler med negativ vækst i GDP vil landet officielt være i recession.

Se det er jo naturligvis en game changer af karat. S&P 500 faldt fredag helt ned til 1168 på rygter om en nedgradering. Nu hvor nedgraderingen rent faktisk er en realitet, kan man jo forvente et fald mandag til under 1168 er hvad jeg tænker. Det vil sige et fald på minimum 2.5%.
Det store spørgsmål herefter er så hvordan pengemarkederne reagerer på nedgraderingen. Man skal tænke på at en amerikansk statsobligation har været det benchmark hvormed man har målt afkast vs. risiko på alle andre investeringsobjekter. Nu hvor markedet ikke længere har disse obligationer som et fikspunkt kan det lede til revurdering af andre aktivers pris. Sagt på jævnt dansk: Priserne på alt kan fra i morgen ændre sig på ukendte og måske ligefrem tilfældige måder.
Det andet store problem er, at nu hvor obligationerne ikke længere er det sikreste i verden, så kan det blive fulgt op af en række justeringer af margin på forskellige børser. Forstået på den måde, at en amerikansk statsobligation ikke længere kan bruges til stille sikkerhed for lige så mange tønder olie, eller hvad man nu ellers ønsker at handle. Her kan man gisne om et fald, hvis råvarebørserne hæver deres marginkrav i forhold til amerikanske statsobligationer aggressivt. Det vil jeg umiddelbart tro at de gør. I værste fald vil der ske det, at hedge fundene vil begynde at likvidere i lige så stor stil som de gjorde i torsdagens handel, med lignende fald til følge. Bortset fra, at det nok vil strække sig over en hel uge, og ikke bare en enkelt dag. Her ville jeg nok passe på med at have alt for mange råvarer i porteføljen, og ej heller købe for tidligt på eventuelle fald.
Der er også et tredje stort problem. Nu hvor USA er nedgraderet, så vil en masse banker, financielle institutioner (f.eks. Fannie Mae og Freddie Mac – realkredit som allerede er på spanden), forsikringsselskaber, og sågar hele amerikanske stater også blive nedgraderet. Det vil ske på mandag, og være mindst lige så ødelæggende som nedgraderingen af statsobligationerne.

Det er blot mit ydmyge gæt på hvad der sker i den kommende uge. Det kan også være at markedet tager det med stoisk ro efter et kort chokudsalg, og det kan såmænd også godt være at Ben Bernanke fortæller os på tirsdag, at han er ved at tanke helikopteren, så der kan kastes flere penge ud over økonomien. Umiddelbart vil jeg dog holde mig på den korte side af alle aktiver indtil det modsatte er bevist.

På længere sigt må markedet begynde at indprise en amerikansk recession. Det amerikanske boligmarked må blive kastet ud over kanten til et dobbelt-dip i nær fremtid, grundet nedsat kreditvurdering af Fannie Mae. Den amerikanske forbruger vil gå i baglås i sortsyn og ikke forbruge overhovedet, og jobmarkedet blive endnu mindre fleksibelt, fordi folk ikke lige kan sælge deres huse og flytte efter et job. I mellemtiden vil de amerikanske politikere fortsat ikke finde ud af at gøre hvad der skal til, og jeg anser det som givet at USA nedgraderes yderligere til AA, hvis S&P skal beholde deres integritet.

Spørgsmålet er om dette er hvad der endelig får Rusland, Kina, OPEC og en række andre til at gå væk fra dollaren som reserve valuta. I så fald kan amerikanerne berede sig på at gå omkring 30% ned i levestandard, og så bliver der formentlig krig. I virkeligheden blev Irak invaderet på grund af Saddams initiativ 3 måneder før invasionen om at modtage euro for olie i stedet for USD, og Gaddaffi modtog på samme måde guld for olie kort tid før USA begyndte at føre krig imod Libyen gennem fransk proxy.

Niveauer at se efter i den kommende uge, som vil initiere yderligere salg hvis de bliver brudt:
Brent olie under $102.5
WTI olie under $82.5
Dow Jones under 10.800

Sådan her placerer jeg selv mine penge i den kommende uge, men med et vågent øje tirsdag på Helikopter-Ben og signaler om QE3, som selvfølgelig vil underminere hele min handelsstrategi: Jeg køber mandag morgen certifikaterne BEAR NDX X4 C og BEAR SPX X4 C som fortaltes af Commerzbank. De følger indexene Nasdaq og S&P 500 omvendt, med 4-dobbelt gearing. Det vil sige at hvis S&P 500 futures falder 2.5%, så stiger BEAR SPX X4 C med 10%.

Jeg forventer i de første handelsdage i næste uge også ganske habile stigninger i følgende ETF’er, blot som eksempel:
Direxion Russell 1000 Energy Bearish 3X ETF
Direxion Russell 1000 Financials Bearish 3X ETF
ProShares UltraShort Technology ETF
ProShares Short Financials ETF

 

De 10 mest risikable lande at investere i

CMA har udgivet en sin kvartalsrapport over risici for, at lande rundt om i verden går bankerot. CMA har lavet rapporten ved at indsamle priser på de såkaldte Credit Default Swaps (CDS’er). En CDS er en form for konkursforsikring som en obligationsejer kan tegne, og dermed være dækket, hvis det land de nu skulle have obligationer i skulle gå bankerot.

Prisen på konkursforsikringen afspejler naturligvis risikoen for at et land går bankerot. Høj CDS pris betyder høj risiko.

1. Grækenland (2100,3)
2. Venezuela (987,9)
3. Portugal (798,3)
4. Irland (791,6)
5. Pakistan (811,6)
6. Argentina (588,1)
7. Ukraine (462,7)
8. Libanon (351)
9. Vietnam (319,3)
10. Dubai (335,6)

Grækenland er en suveræn nummer et. Det øvrige top 5 ligger samlet højt med et pænt stykke ned til Argentina. Det er ret foruroligende fra et globalt sikkerhedsmæssigt synspunkt at Pakistan læner sig op ad en bankerot også. Mere om det i et andet blog indlæg.

Til de nysgerrige kan jeg oplyse at Danmark ligger på listen med en bps på 44,5 og USA med 50,5 som de henholdsvis 6. og 7. mindst risikable lande at købe statsgæld hos. USA er faldet en anelse tilbage, formentlig på grund af debatten om landets gældsloft.

At 3 af pladserne i top-5 udgøres af eurolande gør at jeg ikke gider at høre tale om at Europas gældsproblemer nu er løst. De problemer er udskudt, og det ser næppe bedre ud næste gang CMA udgiver kvartalsrapport.